Foto: Helga Rosenfeldt-Olsen
Af Rune Brink
Som repræsentant for byrumsprojektet PLADS og scenografi virksomheden Dark Matters besøgte jeg Den Anatomiske By’s udviklingsworkshop Dag 4.
Jeg deltager med det formål at blive bedre til at skære redskaber, værktøjer, teknologi og medier ned eller helt væk. Jeg vil gerne blive bedre til at se hvad publikum, folk i byen, folk på gaden, de sagesløse eller de interesserede har behov for, – som et absolut minimum for at opleve et fænomen eller et kunstværk med friskere øjne, mere legesyge, opmærksomhed eller nysgerrighed. Hvordan vækkes og løsrives vi fra vores daglige forsvarsmekanisme som hjælper os til kun at se det strengt nødvendige.
Det er blandt andet det Den Anatomiske By arbejder med. Med performative virkningsmidler, guiding af publikum, poesi, overraskelser og skærpet kropslig bevidsthed. Altsammen stærke midler til at komme tættere på større indtryk eller oplevelser.
Fredagen består først af en morgen “skærpning”, en times øvelser der idag kredser om hvor små ting vi kan opfatte med vores krop, vores fingerspidser og hud. En øvelse der får mig til at gå videre i dagens program med en sjældent sensitiv bevidsthed.
Herefter bevæger gruppen sig ud i byen i en form for undersøgende performativ adfærd, som udover at prøve grænser med de sagesløse Frederiksberg borgeres uskyldige tidlige færd på gaden, også prøver grænser med hvordan vores normale adfærd i byen fungerer. Jeg følger på afstand gruppen, som bevæger sig først langsomt, så hurtigt ned ad fortovet, med pludselige indskydelser forsvinder folk ind i hjørner, op i lygtepæle eller bag træer og buske. Bemærkelsesværdigt så få fodgængere og billister der så meget som løfter et øjenbryn, er vi usynlige? I en lille time bevæger vi os rundt iblandt usynlige steder i byen og går i dybden med de uudnyttede muligheder og rum.
Herefter gennemprøver vi en række mere instuderede øvelser, hvor naboens gård med blafrende vasketøj og fuglefløj sender mig tilbage til 80’ernes Busters Verden, og Roarsvej omdannes til gigantiske galleri for byggestil og beboernes skjulte liv og histoerier gemt bag navnene på brevsprækkerne.
Resten af dagen går med systematisk gennemgang, og diskussion af dagens oplevelser. Hvordan arbejder man med byrummet abstrakt eller performativt uden at bryde byens grænser, utallige henvendelser, undrende eller forargede blikke har mødt os dagen igennem. Former vi bare byrummet nu istedet for at udforske hvordan vi formes af byen? Er vi byen eller er vi bare rumvæsener på besøg, hvilke regler gælder her?
De få eneste undskyldninger der er for anormal adfærd i byen, er ved Polterabender, alkohol-påvirkning eller fodbold. Men vi bliver alligevel hurtigt enige om at den største lighed med os må være med forbavsede turister, der for første gang misser mod solen i en ny by og med løftede blikke bevæger sig på opdagelse i deres ferie.
Vores livs ferie, fra eller i selve livet. Hvordan kan vi være der. Hver dag?