WunschMachine

Dag 10 i Den Anatomiske By

IMG_4313 IMG_4311IMG_4314 IMG_4312
Foto: Helga Rosenfeldt-Olsen

Udviklingsworkshop er slut

Af Helga Rosenfeldt-Olsen

Tanker begynder at tage form – bliver kastet op i luften – lander helt anderledes.

Oplevelser fra fællesskab og fra praksis.

Teorien jeg har siddet med så længe forvandlet til kroppe i baggårde og tanker på husmurene.

Vil byen for altid nu være forvandlet?
– Det ønsker jeg.

Min krop summer. Den har leget og slåsset med byen og alle dens andre kroppe.

Min krop er tung – den er fyldt op med spørgsmål.

Jeg er taknemmelig.

Jeg er træt.

Jeg er spændt på hvad der kommer…

Noter fra krops-undersøgelse en af dagene:

Jeg går ud – hvilken vej vil min krop gå?
Ud mod den åbne himmel – og masser af plads.
På vejen lokker en høj kant mig til at lege med balance,
især fordi den har lagt sig i et område hvor ingen kigger.
Bænkens bløde, mørkegrønne flade har taget imod solen
og giver den videre til min krop.
Det gjorde metalstativet jeg sad på tidligere ikke.
Bænken er et helle for krop og tanker.
Vandets bevægelse vugger tankerne til stilhed.
Jeg må ikke bare stå tæt på kanten af søen – svanen forventer noget af mig.
Den hvæser og kigger bebrejdende – jeg bliver lidt utryg.
Gårdens port er åben, jeg er heldig, den byder mig ind.
Lyden af leg trækker mig afsted videre, og synet af stærke farver.
Byens arkitektur gør blæstens veje uforudsigelige.
Min krop vil gerne finde læ.
Byen styrer mig måske – men vinden styrer mig mere.
I baggården er der for mange blikke til at jeg kan gå nedad en trappe
som ingen steder fører hen.
Jeg går bevidst efter at finde noget der frastøder mig,
det virker ikke;
alt er fascinerende.
Jeg har aldrig vidst at en parkeringskælder rummer så mange farver.
Hurra. Jeg kan nu farre vild.

Litteraturliste fra forløbets start:

– Nanopolitics Group: The nanopolitics handbook

– Constance Classen: The Deepest Sense – A Cultural History of Touch

– Juhani Pallassmaa: Arkitekturen og sanserne

– Italo Calvino: De usynlige byer

– Carsten Friberg: Performing everyday practices, atmosphere and aesthetic education

– Merleau-Ponty: The visible and the invisble

– Peter Zumthor: Atmosphere

– Dr Stuart Grant: Performing an Aesthetics of Atmospheres

 

Anden inspiration:

Magnus Furh: Crash

– William Dorner: Bodies in Urban Spaces

– Artikel om Jacques Rancières lille hovedværk om politik og kunst

– Artikel om Jakob Kirkegaards lydkunst

Next Post

Previous Post

© 2024 WunschMachine

Theme by Anders Norén